2011

Vinteren 2011-12


Gennem vinteren 2011-12 blev kolonien ramt af en række indbrud. Der måtte igen laves skadesanmeldelser og begrædes tab af indbo,materialer og ødelagte døre. Hvert indbrud betyder at kolonien skal betale reparationer og bruge tid på at genindkøbe de tabte ting.
Heldigvis er rigtig mange af sommerhusejere og andre lodsejerne på Ahl samt borgere i Ebeltoft begyndt at gå omkring kolonien. Hvis de opdager folk på området, så kontakter de dem for at høre hvad de laver. Det har været af stor hjælp.


Oktober: Arbejdsdage på kolonien


Lørdag den 01. og den 22. oktober var der arbejdsdage på kolonien. En håndfuld friske kolonivenner mødte op og fik ryddet krat og de mindste træer  vest og nord for boldbanen og fik dermed skabt en ny, højstammet skov, som Henning allerede har døbt 'Lilleskoven'.








August: Sommerens fem hold er velgennemført

Der var ofte brug for regntøjet i sommeren 2011

Børnene fik ofte brug for regntøjet i sommeren 2011. Læs beretning fra sommerens fem hold på Ahl Fondens website.









Juni 2011

Nu åbner kolonien for sommeren 2011. Der har i de sidste par uger været hektiske aktiviteter i og udenom kolonibygningen på Ahl.

Allerede i januar påbegyndte Ahludvalget at søge efter personale for sommeren 2011. I år var der brug for ansættelse af en ny leder, idet Martin Haaning har valgt at stoppe som leder. Den nye leder hedder Rasmus Jensen og har tidligere været lærer på Næshøjskolen. Rasmus er cand.pæd. og gift med Christin Clausen. De har to børn Alvild og Aske. Mette Mølbach og Ulla Lund Jespersen har meldt sig klar til endnu en sæson som koloniledere. De tre ledere har fordelt sommerens hold mellem sig således:
  • Hold 1: Mette Mølbach (leder)
  • Hold 2: Sofie ørsted Schulz,Niels Viborg Sørensen, Thomas brøgger Christensen, Astrid Hjort Nygaard, Ulla Lund Jespersen (leder)
  • Hold 3: Mette Mølbach (leder)
  • Hold 4: Rasmus Hermansen Rasmussen, Søren Winthereik, Louise Raabjerg Kjærsgaard, Nanna T. Rasmussen, Rasmus Jensen (leder)
  • Hold 5: Daniel Pedersen, Thomas brøgger Christensen, Julie F. Steffensen, Stine Ørnstedt, Rasmus Jensen (leder)/Søren Winthereik (vikar for leder)
Lederne har gennem januar til marts ansat de 20 pædagogiske medarbejdere der er brug for. Disse får nu tilbudt at deltage i et svømmekursus og et formøde.

Men inden for de næste par dage rykker økonomaen, som igen i år er Katrine Søndergaard, ind på kolonien med sine to køkkenassistenter. Der er igen i år truffet aftale med to lokale damer om rengøring.

Alle holds personale møder ind på kolonien dagen før børnene, så der er tid til planlægning og få pakket ud.


Marts-maj 2011

Midt i marts blev ansøgningspapirerne udsendt til skolerne og lige inden påske var alle ansøgningerne tilbage hos Ahludvalget. Der blev herpå brugt et par uger på at lederne samt Poul Thorup og Henning Lindberg kunne udvælge børnene til de forskellige hold.

I begyndelsen af maj fik børnene udsendt rejsepapirer til skolerne. Ved samme lejlighed var der desværre en lang række børn, som fik afslagsbrev på deres ansøgning.

På samme tid var Ahl Fonden gået i gang med at skaffe de nødvendige økonomiske midler til sommeren 2011. Foreningen Aarhuskolonien brugte tid på at igangsætte forskellige nødvendige vedligeholdelsesopgaver, f.eks. skulle vægbeklædningen i mellemgangen mellem de to kvindelige pæd. medhjælpers værelser udskiftes p.g.a. træormeangreb, der skulle indsættes ny oliefyr og foretages forskelligt malerarbejde.